Odense Studenterradio har eksisteret som de studerendes brugerflade i Odense siden grundlovsdag 1996. Dengang i Studenterhus Odense. Den blev startet af en håndfuld kreative mennesker der havde en mission - At sende radio lavet af studerende for studerende.
I 2001 flyttede Odense Studenterradio fra lokalerne i Studenterhuset og rykkede ind i større lokaler i ungdomshuset på Nørregade 60 tæt på Banegårdscenteret og byens nerve.
I sommeren 2004 blev det besluttet at flytte tilbage til Studenterhuset, men i sommeren 2009 har radioen igen flyttet studiet. Denne gang til Grønløkevej 10, hvor du kan findes os nu.
Nu er stort set alle fra radioens spæde start i 1996 blevet færdig med deres uddannelser og flyttet fra byen og radioen. Odense Studenterradio har løbende udskiftet de gamle kræfter med nye kreative kræfter, der alle har det samme mål som tilbage i 1996 - at sende radio lavet af studerende for studerende.
Radioen tæller i øjeblikket ca. 80 frivillige, det er rekord! Vi er primært studerende, i alderen 18 - 29 år, der alle arbejder hårdt for at lave og sende god radio til alle studerende i Odense.
Odense Studenterradio sender på 87,9MHz og via hjemmesiden alle hverdage fra 18 til 22
Stationsleder: Andreas Jeppesen (stationsleder@osr879.dk
Formand: Rebecca Sophie Bach Jensen (formand@osr879.dk)
Næstformand: Tine Heinricy (tihei09@student.sdu.dk)
Kasserer: Vibeke Volder Jensen (kasserer@osr879.dk)
Bestyrelsesmedlem: Klaus Elkær (elkaer_dk@hotmail.com)
Suppleant: Jens Thorborg